En interessant hypotese foreslår, at blokering af opioidreceptorer kan føre til en reduktion af opiat-modulerede dissociative fænomener. Som et resultat er Naltrexon blevet undersøgt som et muligt lægemiddel til behandling af dissociative symptomer siden 1999, primært i doser på 25-100 mg/dag. – Altså ikke lavdosis.
For at udforske denne hypotese blev en gruppe patienter med alvorlige traume-relaterede og dissociative lidelser udvalgt til at deltage i en undersøgelse. Disse patienter blev behandlet med Naltrexon, men i en lavere dosis på 2-6 mg/dag (0,06 mg/kg kropsvægt).
Resultater af forsøg med LDN mod dissociative symptomer
Overraskende nok viste behandlingen med lavdosis Naltrexon sig at være effektiv for de fleste deltagere i undersøgelsen. Ud af 15 patienter rapporterede 11 umiddelbare positive effekter, mens 7 beskrev en varig og hjælpsom effekt.
De positive effekter var bredspektrede:
Mange patienter oplevede en mere klar opfattelse af både deres omgivelser og deres indre liv. Deres evne til at vurdere virkeligheden og håndtere den forbedredes markant, ligesom de følte en bedre forbindelse til deres eget legeme, følelser og en forbedret selvregulering. Og det mest bemærkelsesværdige var, at behandlingen kun medførte få bivirkninger.
Konklusion
Resultaterne af denne undersøgelse antyder, at behandling med lavdosis Naltrexon kan være en lovende tilgang til at håndtere dissociative symptomer hos patienter med komplekse posttraumatiske stresslidelser. Ikke desto mindre er det vigtigt at overveje, at denne reducerede dissociation kan bringe patienterne over for nye udfordringer, da dissociation tidligere har fungeret som en nødvendig mekanisme for selvbeskyttelse. Det er derfor afgørende at fortsætte med yderligere forskning og evaluering af denne behandlingsmetode for at forstå dens fulde potentiale og eventuelle begrænsninger.
Hvad er dissociative symptomer?
Dissociative symptomer refererer til en række mentale og emotionelle oplevelser, hvor en person midlertidigt mister kontakten med dele af sin bevidsthed, hukommelse, identitet eller sansning af virkeligheden. Disse symptomer kan opstå som reaktion på stress, traumatiske begivenheder eller som en måde at beskytte sig selv mod overvældende eller smertefulde oplevelser. Dissociation er en normal mekanisme, som de fleste mennesker oplever i mildere former i deres liv, som for eksempel når de er dybt fordybet i en aktivitet eller dagdrømmer.
Imidlertid kan dissociative symptomer blive mere alvorlige og forstyrrende, når de begynder at påvirke en persons funktion og daglige liv. Nogle af de mest almindelige dissociative symptomer inkluderer:
- Dissociativ amnesi: En person oplever en midlertidig hukommelsestab eller manglende evne til at huske vigtige detaljer om sig selv eller traumatiske begivenheder.
- Dissociative identitetsforstyrrelse (tidligere kendt som multipel personlighedsforstyrrelse): En tilstand, hvor en person udvikler to eller flere distinkte identiteter eller personligheder, der skifter og tager kontrol over personens adfærd på forskellige tidspunkter.
- Depersonalisering: En følelse af at være afkoblet fra ens eget legeme eller sind, som om man ser sig selv udefra.
- Derealisation: En følelse af, at omgivelserne eller verden omkring en føles uvirkelig, som om man befinder sig i en drøm eller en film.
Dissociative symptomer kan være meget forstyrrende og føre til betydelig personlig nød og funktionsnedsættelse. De er ofte forbundet med tidligere traumatiske oplevelser, såsom seksuelt misbrug, fysisk vold eller andre former for alvorlige traumer. Behandling af dissociative symptomer kan omfatte terapier som kognitiv adfærdsterapi, traumefokuseret terapi og støttende behandlingsmetoder, der sigter mod at hjælpe personen med at forstå, bearbejde og integrere de underliggende traumer og lære at håndtere dissociation mere konstruktivt.